Aleppos børn

Af Anne Lise Marstrand-Jørgensen 59

Billederne af Aleppos børn går verden rundt. Barnegråd er hjerteskærende, børns tavshed får hjertet til at briste. Omkring dem mister voksne mennesker højlydt forstanden over de døde og de forsvundne. Et klip fra et nød-hospital viser en kvinde, der har mistet sine børn. En forældreløs dreng bærer sin døde nyfødte bror. To små på udkig efter deres mor føres gennem gangene af en sygeplejerske. Øjeblikket efter sidder de tavse på en briks og venter; de fandt hende ikke. Drengen med det døde barn må trøste kvinden, der har mistet. En støvet tumling på en båre i ensom majestæt. Og vi mangler ord. Vi raser over dem, der ikke tog ansvar. Vi følger med i redningsaktioner og analyser. Vi slukker for fjernsynet. Nogle falder for propagandistiske konspirationsteorier om, at det er en kulisse, og at der slet ikke har fundet en massakre sted. Vores hjerner gør, som hjerner skal: Leder efter løsninger, selv når de ikke længere findes. Det er meningsløst, men det opretholder forestillingen om, at der findes retfærdighed eller fornuft i en verden, der er gået fra forstanden.

Meningsløsheden slår os ud. ’Aldrig igen’ klinger hult, fordi vi ved, at brutalitet vil eksplodere i grusomhed igen og igen. Hvordan skal vi møde meningsløsheden? Ikke ved at lade et frø af dens kynisme spire i os selv, så afstand skaber illusionen om, at den mor der har mistet, mens jeg drak kaffe i min varme stue, ikke kommer mig ved. Statsledere, samarbejdsaftaler, diktatorer svigter. De svigter med deres aggression og deres magtbegær. De stjæler børns fremtid.

Hvad skal vi gøre, når vi indser, at vi ikke længere kan gøre ret meget. Hvad skal vi stille op, når de mest brutale vinder mest? Når krigsherrer tilsyneladende ingen nedre grænse har, heller ikke når det drejer sig om civile? Når et massivt folkeligt pres ikke opleves som andet end et myggestik af en elefant. Når der ikke engang er vilje til at sikre, at børnene kommer ud af Aleppo i live.

Hvad skal vi stille op med den forråelse, der breder sig i krigens kølvand? Der suser iskoldt gennem Europa som mistro overfor fremmede, uvilje til samarbejde og stedvis lemfældig omgang med vores egne konventioner, forpligtelser og demokratiske frihedsrettigheder. Hvad skal vi stille op med politikere, der påstår, de taler med ’folkets stemme’ mens de i både vildleder, lader sig rive med af panik og den grådighed, der vil have, men ikke give.

Det har på mange måder været et ubarmhjertigt år. Hver gang mennesker står sammen for at insistere på fred, saboteres det af feje terrorangreb, der hælder benzin på det bål af had og frygt, som optrapper konflikter og skaber radikalisering i alle lejre. Politik er alt for ofte reduceret til panikreaktioner, stemmefiskeri og ineffektiv brandslukning uden visioner.

Vores eneste fornuftige middel er at samarbejde om fred. Vores eneste redning er på samme tid at sætte os i hinandens sted og værne om vores egne demokratiske frihedsrettigheder. Giver vi slip på den universelle idé om, at hvert menneske har lige meget værdi, har vi intet tilbage. Håbet findes i lægerne, nødhjælpsarbejderne, de almindelige mennesker, der dag efter dag efter dag hjælper folk fri af murbrokkerne i Aleppo. Håbet findes i mennesker, der går på gaden i andre lande, fordi de nægter at lade en massakre passere i stilhed. Håbet findes hos dem, der alle vegne deler ud af deres overskud.

I Europa findes håbet også i civilsamfundet, der for alvor er trådt i karakter i disse år. Civile er trådt til, når organisationer og politiske ledere har været usynlige. Det gælder på hele kontinentet og det gælder i Danmark. I sidste weekend serverede unge flygtninge mad for 100 danske hjemløse på Rådhuspladsen i København. De ved godt, hvad det vil sige at miste. Hver dag sidder Næstehjælperne klar for at hjælpe reformramte og koordinere flyverdragter og julemad. Hver dag giver mennesker deres tid og kræfter til mennesker, de ikke kender, men som de ønsker det bedste alligevel. Fordi de ikke vil se den anden vej. Fordi vi kun kan kalde os mennesker, hvis andres lidelse er vores anfægtelse.

Danske politikere taler om at hjælpe effektivt. Men uden vilje til andet end at sørge for sig selv, bliver det forlorent og grumt. Man kan ikke blæse og have mel i munden. Man kan ikke hjælpe Aleppos og andre kriges ofre og samtidig skære i bistand og hjælp til nærområderne, lukke grænserne, lave volds-aftaler med Tyrkiet og fjerne ordningen med kvoteflygtninge. Danske politikere kan kun græde tørre tårer over børnene i Aleppo, når de med fuldt overlæg har valgt ikke at hastebehandle familiesammenføringssager, hvor børn opholdt sig i krigszoner. Det har allerede kostet liv. Det ved integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen godt. Alligevel lader de sagerne trække ud i evigheder uden nogen som helst rimelig grund. Adskillelsen er noget af det værste for den, der flygter. Døden er virkelig for den, der venter i krig. Det er ikke noget at være stolt af. Det er at være en del af problemet, det er at tage del i grusomheden pr stedfortræder.

59 kommentarer RSS

  1. Af Niels Larsen

    -

    “Vores eneste fornuftige middel er at samarbejde om fred.”

    Hvordan vil du samarbejde med mennesker, hvis tilsyneladende eneste formål med livet er at dø og i forsøget derpå at tage så mange som muligt uskyldige europæere med i døden? Jeg ser intet incitament til at bælle dialogkaffe med den slags mennesker.

    “Giver vi slip på den universelle idé om, at hvert menneske har lige meget værdi”

    Det er en falsk præmis, for ikke alle har samme værdi. En ussel islamist med mord i tankerne har nul i værdi.

    “Man kan ikke hjælpe Aleppos og andre kriges ofre og samtidig skære i bistand og hjælp til nærområderne, lukke grænserne, lave volds-aftaler med Tyrkiet og fjerne ordningen med kvoteflygtninge.”

    Danske politikere har først og sidst et ansvar for danske statsborgeres ve og vel. Ikke alle andre menneskers velfærd. Og danske skatteborgere har et krav på, at danske skattekroner anvendes på danske borgere, ikke andre landes mennesker.

    Godhedsindustrialisterne må til egne lommer, tak!

    “Danske politikere kan kun græde tørre tårer over børnene i Aleppo, når de med fuldt overlæg har valgt ikke at hastebehandle familiesammenføringssager, hvor børn opholdt sig i krigszoner. Det har allerede kostet liv.”

    Det har også kostet europæiske liv, at politikerne har tilladt en særdeles lemfældig folkevandrerpolitik – og i Europa må europæiske liv nu engang vægtes højest!

    Svar
  2. Af J. Hanse n

    -

    Anne Lise Marstrand-Jørgensen

    Du overser fuldstændigt, at USA og bl.a. Danmark har startet vanviddet i Mellem Østen.
    Startende i 2003 da Iraq blev overfaldet.
    I 2007 besluttede USA, England og bl.a. Danmark, at Assad skulle væltes.
    ISIS er blevet financeret og støttet af USA, Saudi Arabien og Qatar.
    Danske piloter har myrdet løs på kvinder og børn i Iraq og Syrien i årevis.
    Fra deres sikkerhed i mange kilometers højde.
    Er det bedre at blive dræbt af danske bomber end russiske?
    I Mellem Østen er Danmark og USA en del af problemet.
    De er så absolut ikke en del af løsningen.

    Svar
  3. Af Flemming Lau

    -

    Jeg syntes også at det er forstemmende, at yasider og kristne ikke har haft formue nok til blot at rejse til Saudiarabien. Når nej! Saudi tager jo ikke imod flygtninge, bortset fra 49 stks sunni arabere. Og mange Yasider og kristne har ikke noget at familiesammenføre, for familien er udslettet. Danmark har taget imod 25 000, og så er spørgsmålet: ” Er vi så onde fordi de gode vil have 25 001 flygtninge til landet…?

    PS. Vedr “Julesorgen og de 10 000 opkald til BørneTelefonen.”
    Jf Børns vilkårs julekalender låge 9. Citat: ” Kærlighed og forelskelse var det emne, som flest børn og unge kontaktede BørneTelefonen omkring i 2015.”…………..?

    Svar
  4. Af Jan Petersen

    -

    Det dybt foruroligende ved kvinder er, at de stort set kun forstår billedsprog. Vel også derfor de flaner ud i narcissistiske selfies. Hvad med lidt orlov fra blog ordleg og tag et smut til børnene i Aleppo? Førstehånds indtryk af store “fagre verden” er altid en god idé. Jeg taler af erfaring. Men ophold skal strække sig over mere end en uge, og på egen hånd 🙂

    Svar
  5. Af Nicolai Larsen

    -

    Dejligt med en kvinde der tør og vil skrive sandheden, specielt i en tid hvor politikere bruger børn på flugt til at scorer billige stemmer på.

    Svar
  6. Af Allan Hansen

    -

    Sådan en gang kællingesnak!

    Først bruger man millioner på, at
    bombe terrorister i Mellemøsten – derefter
    sender man gud døde mar 200 millioner til mere
    terrorisme i Mellemøsten, for til sidst at tvinge de danske
    skatteborger til at forsørge disse terrorister for livstid.

    Det er fuldstændig forrykt!

    Svar
  7. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos – propagandistiske konspirationsteorier – her et indlæg fra én med andet end tom luft i hovedet:

    HVOR MANGE TERRORANGREB SKAL DER TIL?
    http://www.newspeek.info/hvor_mange_terrorangreb_skal_der_til

    Svar
  8. Af j vest

    -

    OGSÅ DANSKE BØRN L I D E R ELLER O M K O M M E R

    Der kunne også vises billeder af danske børn der er i en desperat situation. Børn der af politiet slæbes tilbage til deres ravne-mor efter at de er flygtet hen til deres far. Børn der er indlagt med psykiske sygdomme efter at være blevet stresset og misrøgtet næsten til døde af et skilsmisse-bureaukrati og et “børneværn” der udnytter børnene og pisser på deres menneskerettigheder. Eller man kunne vise film om hvor ufattelig afstumpet og sjofelt danske børn og deres pårørende kan blive behandlet på et psykisk hospital. (gøgerede) Man kunne vise billeder af børn og unge der har begået selvmord, eller som er blevet behandlet ihjel af uduelige behandlere eller falske læger. I Danmark foregår der nu så mange uhyrligheder, at der er stof nok til mange helaftens film og tv-udsendelser. Men flertallet af journalisterne/redaktørerne vil hellere fortie og skjule systemets overgreb/forbrydelser. Og regeringen er ligeglad, ser det ud til. Danmark er et sygt og perverst samfund langt bhen ad vejen.

    Svar
  9. Af Svend Jensen

    -

    Der er kun én følelsesmæssig korrekt løsning på alle kvindelige danskeres problemer med de stakkels muslimske ofre.
    Importér et større antal mindre børn fra Aleppo til Danmark. Her skal de udlejes som krammedyr til alle de følelseshungrende danske kvinder efter behov.
    Den gigantiske lejeindtægt herfra kan så spenderes på noget så følelseskoldt som nødhjælp i krigsområderne. Danske kvinder med ekstremt højt behov for følelser kan tilkøbe sig rejser til kramning i omtalte nærområder.

    Svar
  10. Af j vest

    -

    OGSÅ DANSKE BØRN L I D E R ELLER O M K O M M E R

    Der kunne også vises billeder af danske børn der er i en desperat situation. Børn der af politiet slæbes tilbage til deres ravne-mor efter at de er flygtet hen til deres far. Børn der er indlagt med psykiske sygdomme efter at være blevet stresset og misrøgtet næsten til døde af et skilsmisse-bureaukrati og et “børneværn” der udnytter børnene og pisser på deres menneskerettigheder. Eller man kunne vise film om hvor ufattelig afstumpet og sjofelt danske børn og deres pårørende kan blive behandlet på et psykisk hospital. (gøgerede) Man kunne vise billeder af børn og unge der har begået selvmord, eller som er blevet behandlet ihjel af uduelige behandlere eller falske læger. I Danmark foregår der nu så mange uhyrligheder, at der er stof nok til mange helaftens film og tv-udsendelser. Men flertallet af journalisterne/redaktørerne vil hellere fortie og skjule systemets overgreb/forbrydelser. Og regeringen er ligeglad, ser det ud til. Danmark er et sygt og perverst samfund langt hen ad vejen.

    Eller hvad med billeder og film om hvordan hjemløse danskere fryser i gaderne, om hvordan retssystemet sjofler ofre for overfald, brandstiftelse, voldtægt, mordforsøg og mord, om hvordan arbejdsløse tyranniseres, om hvordan fraskilte fædre tyranniseres, om hvordan Danmark er ved at blive forvandlet til det vilde vesten og en kopi af Sverige, osv., osv. Der er nok at tage fat på, men vi stopfodres med fjerne landes problemer, selvom vi stort set, som et lille land, ingen mulighed har for at finansiere og redde disse ca. 100 store lande. Derimod kan politikerne hurtigt opnå at ruinere og ødelægge vores eget land.

    Svar
  11. Af Niels Larsen

    -

    Svend Jensen

    Glimrende ide.

    Så kan det også være, at vi slipper for væmligboernes hælden vand ud af ørerne.

    Svar
  12. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt en artikel fra tidligere på året om blogger:

    Kendt venligbo overdriver og taler usandt om flygtningelejr
    Sygeplejersker, driftsleder og embedslæge afviser alvorlig kritik fra forfatter og aktivist fra Venligboerne, Anne Lise Marstrand-Jørgensen. ”Verden ser helt anderledes ud,” lyder det.

    Skrevet d. 8. april 2016 af Casper Gronemann og Andreas Østergaard

    http://www.radio24syv.dk/udvalgte-nyhedshistorier/kendt-venligbo-overdriver-og-taler-usandt-om-flygtningelejr/

    Svar
  13. Af - Niller

    -

    Selvfølgelig berører det da en dybt når man ser skildringer fra alverdens krige både dem fra Syrien i disse år og så sandelig også dem der blev vist i sin tid fra Vietnam .
    Men hvad havde du AMJ forestillet dig at vi kan gøre andet end at presse på for en løsning internationalt.
    Som nation er vi jo kun en lille spiller på den internationale scene det er stormagterne der sætter dagsordenen.

    Svar
  14. Af j vest

    -

    Er regeringen lars ulykke den mest uduelige regering i de sidste 1000 år? Den kan ikke engang finde ud af at komme i gang med en ny politi-skole, selvom der er velegnede bygninger nok at tage af. I både Sønderborg, Haderslev, Århus og Odense er der bygninger der er klar til brug. Hvad dælen nøler man for?? I Haderslev er det et tomt kæmpehospital på ti etager kan være klar på nul komma fem.

    Svar
  15. Af niels Lemche

    -

    ANNE LISE MARSTRAND-JØRGENSEN, godt at have sådan en som dig ombord. Du fik lige den shit-storm i hovedet fra de sædvanlige aktører. Hvor mange de er, er umuligt at sige. For nylig opstod en sådan shitstorm af de helt voldsomme i Sverige, da der blev vist billedet af en lille mørk drent i et Luciaoptog. Der var faktisk nogle professionelle, der gik ind og undersøgte det. Der var i hundredvis, hvis ikke tusindevis af indsendte protester mod drengen. Det viste sig, at de alle kom fra en tre-fire hyperaktive personer, der hele tiden skiftede navn og adresser. Gad vide om hele denne stime af onde personer — for det er den rene ondskab, der kommer frem i svarene på dit indlæg — egentlig kan koges ned to to, max tre?

    Jeg håber, at du ikke mister modet, for det er ved Gud en lise at høre barmhjertighedens stemme i dette morads af indlæg, der repræsenterer det nedrigste i den menneskelige karakter.

    Svar
  16. Af Jan Petersen

    -

    Fessor Lemche er vel en stor trøst . . . griner højt 🙂

    Svar
  17. Af j vest

    -

    Er regeringen lars ulykke den mest uduelige regering i de sidste 1000 år? Den kan ikke engang finde ud af at komme i gang med en ny politi-skole, selvom der er velegnede bygninger nok at tage af. I både Sønderborg, Haderslev, Århus og Odense er der bygninger der er klar til brug. Hvad dælen nøler man for?? I Haderslev er det et tomt kæmpehospital på ti etager som kan være klar på nul komma fem.

    PS: Hvorfor giver le mche mig brækfornemmelser næsten hver gang jeg læser hans indlæg? Kan det være pga. hans mange halve og kvarte sandheder om alt muligt. Eller hans totale vildledning vedr. Sverige?

    Svar
  18. Af J. Hanse n

    -

    Anne Lise Marstrand-Jørgensen er en af de få seriøse og anstændige bloggere i Berlingske.
    Selvom man ind imellem er lidt uenig.

    Svar
  19. Af niels Lemche

    -

    J Vest, du er en af dem, jeg tænker på. Ret ny på bloggen her; men dine indlæg er gammel vi (ikke særlig god) på nye flasker (heller ikke af høj kvalitet). Jeg er glad for, at jeg giver dig bræfornemmelser. Det modsatte havde været slemt. Det er dog en infam lille gruppe, du er del af.

    Svar
  20. Af niels Lemche

    -

    J Vest, du er en af dem, jeg tænker på. Ret ny på bloggen her; men dine indlæg er gammel vi (ikke særlig god) på nye flasker (heller ikke af høj kvalitet). Jeg er glad for, at jeg giver dig bræfornemmelser. Det modsatte havde været slemt. Det er dog en infam lille gruppe, du er del af.

    Svar
  21. Af Jan Petersen

    -

    En blogger der taler usandt, iflg ovennævnte link, er måske ikke det bedste sandhedsvidne 🙁

    Svar
  22. Af niels Lemche

    -

    JAN PETERSEN, med kvaliteten i almindelighed af dine link, er det nok en god idé at tale usandt eller i hvert fald sige det modsatte af dine links..

    Svar
  23. Af Jan Petersen

    -

    Lemche, har du overhovedet læst link? Det er ikke mig, der skriver for radio24syv 🙂

    Svar
  24. Af Svend Jensen

    -

    @NIELS LEMCHE – 21. DECEMBER 2016 16:18
    “… for det er ved Gud en lise at høre barmhjertighedens stemme i dette morads af indlæg, der repræsenterer det nedrigste i den menneskelige karakter.”

    Den ovennævnte barmhjertighed bør aldrig tilstås almindelige nedrige danskere. De skal betale moradset af regninger for Elitens godhed og bør i øvrigt andægtigt tie.
    Mit gæt er, at almindelige danskere har den nedrigste karakter af alle – fordi de sjældent er gode nok for den ganske unikke ret- og renfærdige barmhjertige Elite, der altid lader de fine følelser overtrumfe den dyriske tænkning.

    Svar
  25. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt, en blogger der er fanget i at tale usandt om et emne . . . hvorfor skal jeg tro bloggeren tale sandt om et andet emne?

    Svar
  26. Af Lisbeth F Sørensen

    -

    Danmark burde naturligvis hjælpe i nærområderne..Som Kamp siger kan vi ikke redde hele verden, uden den Danske rollemodel af et samfund går under.

    Det bedste man kunne gøre her er at lukke ned for indvandringen. Garantier for at alle ankomne skal hjem igen, ikke får jobs i Danmark, indslusningsløn, familiesammenføringer mv..Så bliver der råd til at hjælpe dobbelt så mange i nærområderne, og samtidig bevarer Danmark som en rollemodel af et samfund. Hvilket bliver umuligt hvis den stigende indvandring ikke stopper.

    En oprigtig indvandrer og flygtningepolitik, der bygger indvandrerghettoer i Gentofte mv. er ønsket. Som det er nu, overlade de blå kommuner alle deres indførte løndumpere til røde kommuner, og de problemer der betyder med kriminalitet mv. i de store røde byer.

    Hvad med en Dansk folkeafstemning om indvandring? Antal, hvorfra mv. ?

    Svar
  27. Af j nielsen

    -

    “Ret ny på bloggen her …”

    Ny? Prøv at trykke på F1.

    Svar
  28. Af niels Lemche

    -

    J Nielsen, det gjorde jeg, og hvad så …

    Svar
  29. Af Christine Sørensen

    -

    Jeg er så enig.
    Tager mig selv i oftere og oftere at slukke for nyhederne, skrue over på P4 hvor alt er sødsuppe eller andre ting, for blot at slippe for at forholde mig til uhyrlighederne.
    Jeg er så ked af det og så skuffet.
    Tak fordi du bliver ved.

    Svar
  30. Af j vest

    -

    En fortsættelse af de tyske, svenske og danske “eliters” debile/imbecile/totalkorrupte politik vil 100% sikkert ende i kaos, fattigdom, gangstervælde, velfærdskollaps, sundshedsskandaler, epidemier, hverdagsterror og krigslignende tilstande…… i et omfang ikke set siden 1945. Der er ikke tale om gætteri, for storkatastrofen er allerede under hastig udvikling. Vælgerne må til at vågne op. Slut med alle løftebrudspolitikere og utroværdige partier, eller vi har et Danmark i blod og flammer om et år eller tre. Se den korte og snaphanen.

    Svar
  31. Af j vest

    -

    En fortsættelse af de tyske, svenske og danske “eliters” deb ile/imb ecile/totalkorr upte politik vil 100% sikkert ende i kaos, fattigdom, gangstervælde, velfærdskollaps, sundshedsskandaler, epidemier, hverdagsterror og krigslignende tilstande…… i et omfang ikke set siden 1945. Der er ikke tale om gætteri, for storkatastrofen er allerede under hastig udvikling. Vælgerne må til at vågne op. Slut med alle løftebrudspolitikere og utroværdige partier, eller vi har et Danmark i blod og flammer om et år eller tre. Se den korte og snaphanen.

    Svar
  32. Af Jan Petersen

    -

    Christine – ja, det er unægtelig en forfærdelig verden, de godhjertede kvinder har skabt med deres demokratiske stemme – de sidste 30-40 år. Nu kommer boomerangen farende tilbage i fjæset på kvinderne selv 🙁

    Svar
  33. Af j vest

    -

    En fortsættelse af de tyske, svenske og danske “eliters” deb ile/imb ecile/totalkorr upte politik vil 100% sikkert ende i kaos, fattigdom, gangstervælde, velfærdskollaps, sundshedsskandaler, epidemier, hverdagsterror og krigslignende tilstande…… i et omfang ikke set siden 1945. Der er ikke tale om (rest i f)

    Svar
  34. Af - Niller

    -

    Billederne af Aleppos børn går verden rundt -billederne af børnene fra Ma Lai massakren i Vietnam fra 1968 gik også verden rundt- hvem husker ikke billedet af den nøgne pige der løber skrigende væk fra den amerikanske massakre på de civile.
    Det gør ondt hvergang man er vidne til overgrebene på civilbefolkningen – men hvad kan vi stille op udover at protesterer over disse overgreb.
    Det gjorde jeg i 1968 og det gør jeg også idag – men jeg må også nøgternt erkende at det nok ikke får den store betydning.

    Svar
  35. Af Niels Poulsen

    -

    I begyndelsen forstod jeg ikke, hvad en yderligtgående venstreorienteret gjorde på Berlingske. Men nu synes jeg, at det er helt fint.

    Anne Lise Marstrand-Jørgensen udfylder i den grad et tomrum som hattedame og grædekone på Tanten.

    Mere hulk og gråd, tak. Vi kan ikke få nok af det.

    Svar
  36. Af j vest

    -

    En fortsættelse af de tyske, svenske og danske “eliters” deb ile/imb ecile/totalkorr upte politik vil 100% sikkert ende i kaos, hverdagsterror og krigslignende tilstande…… i et omfang ikke set siden 1945. Der er ikke tale om (rest i f)

    Svar
  37. Af Benny Benny

    -

    j vest
    Du skal ikke tage dig af Lemche.
    Han er bare en gammel kultur radikaler, der kalder sig forsker, mener at muslimsk indvandring er af det gode og at jødernes fordrivelse fra Jerusalem er en myte.

    Svar
  38. Af j vest

    -

    En fortsættelse af de tyske, svenske og danske “eliters” deb ile/imb ecile/totalkorr upte politik vil 100% sikkert ende i……… Der er ikke tale om (rest i f…)

    Svar
  39. Af j vest

    -

    En fortsættelse af visse “eliters” politik vil 100% sikkert ende i……… Der er ikke tale om… (rest i f…)

    Svar
  40. Af Jan Petersen

    -

    Det er ikke helt så enkelt både at agere godhjertet og samtidig promovere – voldtag min datter, hvis du har lyst – det rammer nok lidt i moderhjertet . . . trods alt 🙁

    Svar
  41. Af j nielsen

    -

    “det gjorde jeg, og hvad så …”

    Se under Hydra. Der er intet nyt under solen.

    No more clues.

    Svar
  42. Af Lisbeth F Sørensen

    -

    ” hattedame og grædekone ”

    Kun borgerlige damer kan være hattedamer, og kun religiøse damer grædekoner.Religion er naturligvis mestendels en konservativ forældet tanke , uden realitet til virkeligheden.. En form for virkelighedsfornægtelse af tings tilstand, bygget for at narre mindre begavet borgere til at være underdanig og ukritisk over for de reelle magthavere.Derfor den borgerlige ledelse altid støtter så meget op om møget!

    Svar
  43. Af Jan Petersen

    -

    Lisbeth, hvorfor er vi ikke bare politiske “kærester” ? . . . 🙂 🙂 🙂

    Svar
  44. Af jørgen vest

    -

    Iflg. Niller og andre lignende typer, gør det ondt at se udenlandske børn lide nød. Men hvorfor hører vi dem aldrig protestere mod systemets mishandling af tusindvis af danske børn?

    Svar
  45. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Tillykke til Aleppos børn!

    Aleppo er blevet befriet fra den islamistiske besættelse, så nu ser børnenes fremtid en del lysere ud, end den gjorde for blot et par uger siden!

    Det er selvfølgelig især piger, der tilhører religiøse mindretal, der kan glæde sig over, at de ikke længere behøver at frygte, at blive gjort til sexslave af en fanatisk islamist, der mener, at hans gud tillader voldtægt af mindreårige sexslaver…

    Svar
  46. Af j nielsen

    -

    “Det gør ondt hvergang man er vidne til overgrebene på civilbefolkningen – men hvad kan vi stille op udover at protesterer over disse overgreb.”

    Protestere? Som i “rød maling”?

    Svar
  47. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Jakob Schmidt-Rasmussen

    Helt enig.

    Det er forfærdeligt når mennesker i religioners navn begår forbrydelser – især mod børn.

    Eller kirkelige autoriteter misbruger deres autoritet til misbrug af børn.

    Selv herhjemme har vi set det.

    Svar
  48. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det var jo netop ikke de “mest brutale”, der vandt kampen om Aleppo.

    Islamisterne lod børn skære halsen over på fanger for åbent kamera, og brugte børn som soldater – og som selvmordsterrorister.

    De tillod, at mindreårige, muslimske piger blev tvunget til ægteskab med voksne, pædofile islamister, der derefter voldtog dem systematisk. Islamister anerkender ikke begrebet “ægteskabsvoldtægt”, men mener, at en ægtemand har ret til at tvinge sin kone til sex -også hvis konen er mindreårig, og er blevet tvunget til at gifte sig.

    Islamisterne begik folkemord på religiøse mindretal i de områder, som de havde erobret, og tillod slaveri, herunder systematisk voldtægt af mindreårige sexslaver!

    Aleppo er med andre ord ikke “faldet”; Aleppo er blevet befriet fra en islamistisk besættelse, og nu venter den fredelige kamp for at demokratisere Syrien.

    Det er især Aleppos børn, der bør glæde sig over, at Aleppo er blevet befriet.

    Svar
  49. Af Niels Larsen

    -

    @ Jakob Schmidt-Rasmussen

    Enig.

    Assad er en djævel, ingen tvivl om det.

    Men befrielsen af Aleppo skal han have tak for – og jeg er sikker på, han får det.

    al Nusra fronten må nu nøjes med Idlib – indtil Assad også tager den by.

    Svar
  50. Af Helge Nørager

    -

    “Saddam har masseødelæggelse våben, det er ikke noget jeg tror, det er noget jeg ved”

    Svar
  51. Af j vest

    -

    Pt. er “eliten” inde i borgen med de tykke mure, i fuld gang med at stjæle millioner af danske børns og unges fremtid. “Eliten” forærer jo alt hvad de danske unge får brug for, væk til afrikanere og arabere. Boliger, skoler, jobs, rettigheder og MEGET MERE overføres jo i stride strømme til migranterne. Af den kære regering.

    Svar
  52. Af Jacob Fiil

    -

    ALMJ går åbenbart meget op i Aleppos børn, ikke så meget i danske børn ,,, eller i grønlandske børn, og der er vist ellers nok at gå op i! Men hendes selvbeskrivelse er jo også en ren tilståelsessag – så foragtelig, at jeg ikke engang gider kommentere det.

    Svar
  53. Af j vest

    -

    ….Som daglig demonstrerer hvor kynisk og tykhovedet den er. I dens kølvand finder vi tusindvis af uretfærdigheder, fjollerier, skandaler og tragedier. Men K, S, SF, R, Enhedslisten og “Alternativet” osv. er vist godt tilfredse med regeringens anti-danske politik.

    Svar
  54. Af niels Lemche

    -

    Jeg gad stadig vide, alle i Fiil’er, … sen’er osv. om I ikke bare er tre rabiate s…… der sidder omrking et bord og leger med jeres bærbare? I lyder som den enes ekko af den anden, samme modbydelige budskab, samme diktion, ingen progression i jeres tankegang (hvis man kan kalde jeres udgydelser for resultatet af en tankegang).

    Som sande trolle får I ødelagt enhver blog med jeres shit-storme.

    Svar
  55. Af niels Lemche

    -

    Jeg gad stadig vide, alle i Fiil’er, … sen’er osv. om I ikke bare er tre rabiate s…… der sidder omrking et bord og leger med jeres bærbare? I lyder som den enes ekko af den anden, samme modbydelige budskab, samme diktion, ingen progression i jeres tankegang (hvis man kan kalde jeres udgydelser for resultatet af en tankegang).

    Som sande trolle får I ødelagt enhver blog med jeres shit-storme.

    Svar
  56. Af B. Mortensen

    -

    Hr. Lemche

    “(hvis man kan kalde jeres udgydelser for resultatet af en tankegang).”
    ha ha 1-0

    Svar
  57. Af Jacob Fiil

    -

    @Niels Lemche
    https://www.youtube.com/watch?v=Ug5GNkhnUTM&feature=youtu.be&t=1819

    Svar
  58. Af J. Hanse n

    -

    De politikere som udtaler, at Aleppo er “faldet”.
    De politikere er af samme beskaffenhed, som de politikere der udtalte, at Stalingrad var faldet, da Sovjet generobrede byen fra nazisterne.

    Svar
  59. Af Niels Larsen

    -

    @ Niels Lemche – 21. december 2016 23:27

    Se – hvis du nu hopper ned af træhesten et øjeblik og stiger op i en varmluftballon, så du får lidt bedre udsyn, så kunne det være, at du kunne indse, at vi på den anden fløj har det nøjagtig lige sådan som dig og de øvrige pladderhumanistiske trolle – bare med modsat fortegn.

    Vi lever bare ikke i en lille beskyttet osteklokke med ram lugt af selvfedme, men bevæger os rundt i virkeligheden.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info