Støjbergs strategier

Af Anne Lise Marstrand-Jørgensen 0

Stig Grenov, Kristendemokraternes formand, skrev i et debatindlæg i går, at Udrejsecenter Kærshovedgaard ”… i dag (er) det tætteste Danmark kommer på en koncentrationslejr uden at være det.”

Reaktionen faldt promte fra stedets ledelse, såvel som vores integrationsminister: Grenov har ikke ret i sin kritik, og især brugen af ordet koncentrationslejr falder begge parter for brystet. Som sædvanlig blev beboerne selv kun i ringe grad spurgt. De kan ellers både tænke og tale og har formentlig ret gode bud på, hvad det gør ved dem, at blive behandlet som de gør.

Inger Støjbergs kategoriske afvisning af Grenovs kritik følger en tredelt strategi, som hun ofte tyer til, når hun konfronteres med kritik: Afledning,  projektion og fordrejning af fakta.

Afledning

Efter Grenovs kritik skrev Støjberg straks et opslag på sin Facebookprofil, der indledes således:

”Det er direkte respektløst overfor de seks mio jøder, der mistede livet i koncentrationslejrene at sammenligne Udrejsecenter Kærshovedgård med kz-lejrene, som Kristendemokraternes formand, Stig Grenov, gør i dag.”

Det er en effektiv måde at aflede opmærksomheden fra substansen i Grenovs kritik, som dybest set handler om, hvor lavt vi i Danmark kan tillade os at sætte barren for, hvordan vi behandler andre mennesker og ved, om det er rimeligt at gøre det til formuleret politik at gøre livet utåleligt for mennesker, der ikke har andre muligheder end at acceptere eller gå under jorden.

At det er ude af trit med historien ureflekteret at sætte lighedstegn mellem koncentrationslejr og nazisternes udryddelseslejre tillægges vist ingen særlig vægt af ministeren. For en god ordens skyld iler jeg med en historie-lektion:

Ordet koncentrationslejr stammer fra det spanske betegnelse campos reconcentratíon og blev først brugt i 1886 i forbindelse med et oprør mod den spanske kolonimagt på Cuba, hvor landarbejdere blev tvangsforflyttet til lejre. Det betegner et sted, hvor en regering tvinger en større gruppe mennesker til at bo. Almindeligvis er der tale om folk, som regeringen finder uønskede eller ikke bryder sig om. Ofte sendes folk i lejr, uden ved dom at være blevet fundet skyldige i lovovertrædelser. Og selvom nazisternes udryddelseslejre er dem, vi kender bedst, har koncentrationslejre hyppigt været brugt på anden vis. Således er et af de tidlige eksempler på en koncentrationslejr fra USA, hvor et stort antal oprindelige amerikanere og sorte i 1938 blev tvunget til at leve i lejr, inden de blev tvangsforflyttet. I denne optik er lejre som f.eks Guantanamo eller den australske Nauru lejr også blevet kaldt for koncentrationslejre.

Strategien var den samme, efter jeg havde besøgt en teltejr i Haderslev og efterfølgende skrevet en reportage i Information: I stedet for at forholde sig til substansen i min kritik, forsøgte Støjberg at flytte fokus ved at sige, at det var synd for de ansatte, at jeg udstillede dem. Jeg havde med vilje ikke nævnt de ansatte, da de alene var ansat til at administrere en ramme udstukket af Støjberg selv. Således havde jeg heller ikke offentliggjort mine optagelser af en samtale med stedets ledelse, netop for ikke at hænge nogen ud. På optagelsen kan man blandt andet høre en daglig leder udtale sig nedsættende om de kvindelige beboeres udseende. Optagelserne har jeg stadigvæk og Støjbergs ministerium har naturligvis fået dem tilsendt.

Projektion

Det passer ikke, hvad Grenov siger, påstår Støjberg – selvom hun godt ved, det faktisk passer. Beskylder man andre for at tale usandt, når man selv har et problematisk forhold til sandheden kaldes det projektion. Det er en primitiv psykologisk forsvarsmekaniske, der også kan bruges som manipulerende magtmiddel.

Udover den generelle kritik af regeringens politik fremsætter Grenov nogle klare kritikpunkter efter at have talt med beboere og frivillige på Kærshovedgaard.

  • Der serveres tre daglige måltider i portionsbakker. Det er ikke muligt at få mellemmåltider og maden er ikke mættende nok til en voksen mand.
  • Adgangen til lægebehandling er ikke tilstrækkelig og psykiske lidelser behandles ikke, som de skal

Jeg har spist på Kærshovedgaard. Vi fik udleveret en plastikbakke med mad, der skulle opvarmes i mikrobølgeovn. Det bedste jeg kan sige om dét måltid var, at det ikke smagte at ret meget, og det i det mindste er bedre end, at det smager dårligt. Ingen forventer at institutionsmad skal være en kulinarisk oplevelse, men det er rimeligt, at man i det mindste kan spise sig mæt. Det har jeg svært ved at forestille sig, man kan, når der ikke serveres ét eneste mellemmåltid. Især hvis man er en ung mand og noget større end mig. Da jeg besøgte Sjælsmark Udrejsecenter, var det i øvrigt det samme. Maden dér blev ikke serveret i forpakkede bakker, men øst op på tallerkenen. Uanset hvor mange kyllingelår, der var tilbage, kunne man ikke få ét mere. Det kunne være interessant at vide, hvor meget mad, der bliver smidt ud.

Det er også i overensstemmelse med virkeligheden, at sundhedspersonale på stedet skal godkende det, før beboerne kan komme til lægen. I udgangspunktet har beboerne kun ret til – som på andre udrejsecentre og på asylcentre – smertestillende behandling, samt behandling ved akutte og livstruende sygdomme. Grenov fortæller, at en mand ikke kan få lov til at blive udredt – og dermed behandlet – for PTSD. Det er desværre slet ikke usædvanligt og den manglende omsorg for beboernes psykiske sundhed er et særdeles stort problem. Det kan lægge grunden for alvorlige og livsvarigt invaliderende lidelser. Vil man se et par grimme billeder og læse om hvordan det stod til i Haderslev i denne henseende, kan man følge linket her og scrolle ned på siden.

Beboerne får ikke lommepenge, de er bevidst flyttet til et sted, som det er vanskeligt at komme til og fra, der er ingen danskundervisning eller fremtidsrettede, meningsfulde aktiviteter. Nogle af beoerne er gift og har ægtefæller i den anden ende af landet. Til marts bliver der født et ønskebarn i Birkerød. Barnets far bor i Kærshovedgaard, er gift med en pæredansk kvinde, taler fem sprog inkl. dansk og er blevet tilbudt arbejde de steder, hvor han har været i praktik. Han kan næppe få lov til at være med til sin søns fødsel, da der skal ansøges om kortvarige ophold udenfor centeret fem dage i forvejen. Han kan højst få bevilget to overnatninger ad to nætter om måneden hos sin kone og sit barn. Den lille familie kommer I til at høre mere om på min blog.

Det er ikke kun Grenov, der beskyldes for at tale usandt. Da jeg besøgte teltlejren i Haderslev og efterfølgende skrev en artikel om det i Information, skrev Støjberg, som kommentar til min artikel, at intet af det jeg sagde, var sandt. Det gjorde hun, selvom hun udmærket godt vidste, at børnene ikke gik i skole, at de legede på en byggeplads, og at de ikke fik de mellemmåltider, som små børn ifølge sundhedsstyrelsen bør have. Hun vidste det, og jeg kunne dokumentere hvert eneste ord.

At have en integrationsminister, der hellere vil hænge borgere ud som løgnere end at stå på mål for det område, hun har ansvar for er dels fejt, dels magtmisbrug.

At så tvivl om andres vederhæftighed, mens man selv benytter sig af fakta-fordrejning er en klassisk magtstrategi. Det handler om at få medvind og få kritik til at forstumme. Det er effektivt, men det er også manipulerende og brutalt og svært for mange at acceptere i et demokrati.

Det er mig en gåde, hvordan man på den ene side kan fastholde, at forholdene på Udrejsecenteret er spartanske men udmærkede og på den anden side kræve, at forholdene bliver så utålelige som muligt og spekulere i frihedsberøvelse af ikke-kriminelle, selvom det strider mod alle menneskretslige principper.

Fordrejning

Når Støjberg gang på gang fastholder, at de fleste beboere på Kærshovedgaard er kriminelle, er det fordrejning af fakta. For et par uger siden var der ifølge en beboer omkring halvtreds afviste asylansøgere (der altså ikke er kriminelle), ti på tålt ophold og ti udvisningsdømte. Det betyder, at mindre end 30 % af beboerne, har en fortid som kriminelle. Læg dertil, at ingen afsoner på Kærshovedgaard, de dømte har udstået deres straf og adskiller sig dermed ikke fra din nabo, der har siddet inde. Kriminalitet er uacceptabelt. Men det retfærdiggør ikke umenneskelighed.

Støjbergs strategi er u-elegant, men effektiv. Den er også klassisk: Modellen kan spores i Niccolo Machiavelli’s værk ”Fyrsten” fra 1531. Her fremhæver han den ideelle leder, som en der bruger alle påkrævede midler for at opretholde en stabil regering. Ufine metoder et tilladt, målet helliger midlet. Man må straks slå ned på modstandere – de skal ikke lyttes til, de skal tie stille. Synet på befolkningen synes Støjberg også at læne sig kraftigt op ad: Folket er kun optaget af, hvordan virkeligheden synes at være. Lederens midler vil altid blive anset som ærlige, og hun vil blive hyldet, fordi folk tror, at tingene altid er, som de giver sig ud for at være.

Selvom Kærshovedgaard fremhæves som sidste stop for asylansøgere, der ikke er ønskede i Danmark, er det heller ikke altid tilfældet. Jeg har tidligere skrevet om to iranske brødre – frisøren og flybyggeren – der efter seks år i asylsystemet blev revet op med rode og flyttet til Kærshovedgaard. Efter ni måneder fik de alligevel asyl. Godt for dem og for os, der ved hvor meget de har at bidrage med. Trist, de unge mennesker skulle gennemleve ni nedbrydende, trøstesløse måneder med uvished, stress og angst.

Asylsystemet er ikke ufejlbarligt. Det er vanskeligt at opnå asyl i Danmark og et afslag er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man trygt kan rejse til sit hjemland. Det ved Støjberg også godt og hvis hun har glemt det, er jeg sikker på, der er nogen, der gerne vil minde hende om de tilfælde, hvor hjemsendte er blevet dræbt eller forsvundet ved ankomsten.

Og selv hvis afslaget er endeligt, kan en stor del af disse mennesker ikke bare rejse hjem. Så havde de formentlig allerede gjort det, for Danmark har ikke vist sig fra sin humane side. En del kan ikke hjemsendes, fordi deres lande ikke vil tage imod dem, når hjemrejsen ikke foregår frivilligt. Det gør den ikke, fordi de frygter fængsel, tortur og forfølgelse. Andre kan ikke hjemsendes, fordi de er statsløse og ikke har et land at vende hjem til. Sidst jeg besøgte Kærshovedgaard mødte jeg en irakisk mand fra Mosul, der har været i Danmark som asylansøger i mere end tyve år. For de statsløse og de afviste uden tilbagerejsemulighed er der kun ventetiden tilbage. Den knibe kan ingen rigtigt finde løsninger på, og det kan let ende med, at Danmark får unge, duelige og ikke-kriminelle menneskers absurde og meningsløse livstidsdomme på samvittigheden. Ikke sjældent gennemføres hjemsendelser med tvang. Det er bestemt ikke omkostningsfrit. Regeringen chartrer fly, der koster op mod en million og udsætter angste mennesker for direkte nedværdigende behandling.

Det mindste man kan kræve af en minister, er at hun svarer relevant på kritik og ikke fordrejer sandheden. Standarder for medmenneskelighed kan åbenbart diskuteres. Det er blandt andet derfor, vi har forpligtet os til at overholde menneskerettighederne. Får regeringen først held til at frihedsberøve de afviste, som flere politikere ønsker, kommer de endnu en gang på kant med en af grundstenene i vores samfund. Det er fuldstændig uacceptabelt.

 

 

 

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info