Farligt parløb

Af Anne Lise Marstrand-Jørgensen 0

Trump har beskrevet sit forhold til medierne som en pågående krig. Udtalelsen blev fremsat efter præsidentens usande påstande om, at der var markant flere deltagere i indsættelsesceremonien end pressen mente. Få dage efter supplerede hans seniorrådgiver og chefstrateg, Steve Bannon med en endnu grovere udtalelse. I et interview beskrev han medierne som oppositionsparti til den siddende administration. Efter ikke at have været i stand til at forudsige Trumps valgsejr, mente Bannon, at medierne burde ”holde munden lukket for en tid.” På spørgsmålet om hvorvidt det bekymrer ham, at Det Hvide Hus pressesekretær Sean Spicer spredte usandheder om antallet af deltagere ved ceremonien, svarede Bannon: Are you kidding me? Og tilføjede: Vi opfatter beskyldningen som en æresbevisning. Pressen har nul integritet og nul intelligens.

At man i et demokratisk samfund mener, at pressen gør klogt i at tie stille, er selvfølgelig det glade vanvid. At udtalelsen kommer fra Trumps vigtigste rådgiver er dybt foruroligende.

Trump har haft travlt i sine første dage i embedet. De væsentligste udmeldinger – Mexicomuren, asylstop fra Syrien og indrejseforbud for borgere fra syv muslimske lande – bærer Steve Bannons mærke. Bannon er kendt notorisk modstander af islam, bliver ofte kaldt racist og konspirationsteoretiker. Han er tilhænger af UKIP’s Nigel Farage og Marine Le Pen. I 2012 overtog han styringen af Breibart News, drev nyhedstjenesten yderligere mod højre og gjorde den kendt for at sprede misogyne, racistiske, homofobiske holdninger og falske nyheder.

Efter Trump fredag i al hast underskrev indrejseforbuddet, fulgte en weekend med kaos, forvirring og stærke protester. Efterfølgende har han trukket lidt i land: Folk med Greencard og opholdstilladelse kan nu alligevel komme ind. Det er blevet fremlagt, som om Trump var ude af stand til at forudse, hvilket kaos det ville medføre, at indføre en regel uden at tydeliggøre konsekvenserne for dem, der skulle administrere den. Jeg tvivler på, det forholder sig sådan. Jeg tror snarere, der i kulissen er blevet spekuleret i chok-effekten.

Tvivlen bestyrkes af endnu et træk – foretaget i ly af weekendens kaos. Trump har omorganiseret Det Nationale Sikkerhedsråd. Forsvarschefen og chefen for de amerikanske efterretningstjenester mister deres faste pladser i den komité, hvor lederne af en række ministerier og agenturer mødes for at lave forarbejde inden møderne i sikkerhedrådet. De vil fremover kun indkaldes ‘efter behov.’ Til gengæld vil Steve Bannon få adgang til møderne som sikkerhedsrådgiver. I rådet sidder almindeligvis kun folk med militær og udenrigspolitisk ekspertise. Med indsættelsen af Bannon sker der en uhørt politisering af beslutninger, der kan betyde forskellen mellem krig og fred.

Spørgsmålet er, hvad der egentlig foregår: Er det et forudsigeligt parløb mellem det yderste højre og Trump? Eller er præsidenten mest en nyttig figur – tilpas grov, tilpas narcissistisk og impulsiv til at sætte i front – mens Bannon styrer fra kulissen? Mens vi stirrer på Trump med vantro og undren, skruer strategen så op og ned for volumenknappen for at teste grænserne for præsidentens magt og for ideologiens bæredygtighed? Sørger Bannon for at få præsidenten til at danse små skridt frem og tilbage, tilpasse sig lidt, for så at lange endnu mere brutalt ud næste gang? Jeg håber, jeg tager fejl. I så fald skal jeg være den første til at indrømme det. Indtil videre må vi vente og se, hvad fremtiden bringer.

 

Kommentarer er lukket.