Ingen kommentarer

Af Anne Lise Marstrand-Jørgensen 0

Som de mest ivrige læsere af denne blog vil have bemærket, har kommentarsporet skiftevis været åbent og lukket. Fremover vil det være lukket, og jeg vil gerne forklare hvorfor.

Jeg er stor tilhænger af en god og åben debat, hvor mange forskellige stemmer og holdninger kan komme til orde. Jeg synes det er vigtigt, at vi mødes både i det virkelige liv og på skrift og udveksler holdninger – især når vi er rygende uenige. Havde jeg et ønske om udelukkende at debattere med ligesindede, ville jeg ikke have valgt at skrive blog for Berlingske.

Når kommentarspor svømmer over af hadefulde, nedladende og direkte racistiske kommentarer synes jeg til gengæld, det ødelægger både debat og mangfoldighed. De rasende, grove og mest primitive stemmer har for længst sejret i kommentarsporerne på nettet, og det har de færreste glæde af. Derimod er der mange, der tager skade – dem der står for skud og dem, der ikke tør blande sig af frygt for at blive svinet til. Had avler had og internettroldene gejler hinanden op i sikkerhed bag skærmen. Grænsen for hvad man vil tillade sig at skrive findes tilsyneladende slet ikke længere.

Det vil jeg ikke lægge blog til og eftersom Berlingskes politik er, at hver enkelt blogger selv modererer, har jeg besluttet mig for at lukke kommentarsporet. Det står enhver frit for at dele mine indlæg på facebook og skrive kommentarer dér. Hvis man mener, det er af afgørende betydning, at jeg læser guldkornene, er man velkommen til at tagge mig. Jeg lover ikke at svare, men udelukker det heller ikke.

I udlandet har flere store medier for længst taget konsekvensen af den uskønne debat og lukket deres kommentarspor. Det synes jeg egentlig, at danske medier burde tage ved lære af. Det er på tide, at vi får genlært kunsten at tale ordentligt til og om hinanden.

Og når stort set alle kommentarspor – uanset det oprindelige emne – kommer til at koge over af udfald mod islam og muslimer, så handler det overhovedet ikke om hverken islam eller muslimer længere. Det handler heller ikke om religionskritik eller fakta. Det handler om frygt, vrede, fordomme og om at nationalismen får lov til at sætte en meget kedelig dagsorden, hvor de mest rabiate får taletid på bekostning af en minoritet, der i den grad lider under det. Man kan sagtens være kritisk overfor indvandring, ligesom man kan føle trang til at diskutere religion og samtidig bestræbe sig på at gøre det på en respektfuld måde. Det er ikke det, jeg oplever i kommentarsporene.

Der udnævnes syndebukke til den store guldmedalje. Og når den foretrukne syndebuk er en minoritet, så er der noget helt galt med perspektivet. Så er man gået fra at fordreje fakta til at se verden gennem paranoide briller, der får alt hvad man kaster sit blik på til at fremstå som en bekræftelse af egne vrangforestillinger.

Der foregår en dehumanisering og en dæmonisering af et religiøst mindretal, som ofte optræder sammen med en følelse af selv at være blevet uretfærdigt behandlet. En følelse af at være et offer, der i kombination med udpegelse af en syndebuk forveksler og retfærdiggør egne malplacerede angreb som selvforsvar.

Jeg gør mig ingen forestilling om, at de mest rødglødende internetkrigere vil bruge et lukket kommentarspor til at køle ned. Til gengæld slipper vi andre for at se lige ned i den åbne kloak.

Kommentarer er lukket.