Politiker-balladen om ungdomshuset

Af Anne Lise Marstrand-Jørgensen 0

Ni personer er blevet tiltalt efter demo i anledning af 10-året for rydningen af Ungdomshuset. Ni. Flere lavede ballade, men de er stadgvæk ikke repræsentative for de unge omkring ungdomshuset. Der deltog i nærheden af tusinde mennesker.

Ingen skal være voldelige eller kaste brosten mod politiet. Kritikken af storkapitalen optimeres næppe ved at smadre ruder. På Nørrebro bryder vi os heller ikke om vold.

Men kunne politikerne ikke tage og komme ud af det røde felt? Nogle af deres kommentarer er så ubegribeligt ubehøvlede og tåbelige. Naser Khader går selvfølgelig forrest med denne karakteristik af demonstranterne, som man kan læse på hans facebookside:

Unge, uvaskede, stereotype autonome fra velstillede hjem, der leger revolution iført hættetrøje, næseringe, dyre støvler og med fedtet, filtret hår. Som føler sig berettigede til at vandalisere Nørrebro som en flok pubertære wannabe terrorister. Jeg får røde knopper ved synet af dem.

Seriøst? Uvaskede? Fedtet hår? Velstillede hjem og dyre støvler? Røde knopper ligefrem?

Jeg gentager: De voldelige unge er ikke repræsentative. Ikke i dag og ikke engang dengang for 10 år siden, da hjertet blev revet ud på en stor gruppe unge, der i årevis havde forsøgt på fredelig vis af forhandle sig frem til en aftale om deres hus. Og som med rette følte sig snydt af politikerne. Det legaliserer ikke vold. Vold ødelægger det for alle de andre. Dengang blev Nørrebro sat i brand, men det store flertal var ikke voldelige. De havde i årevis bidraget til en levende ungdomskultur i København. De ville bare gerne have et fristed. Og fristeder har vi saftsusme brug for.

De ni stenkastere er lige så lidt repræsentative for brugerne af ungdomshuset, som jeg forestiller mig, de politibetjente er for den samlede politistand, som kaldte en biseksuel teenager, jeg kender for en venstreorienteret svans, uden han havde gjort noget som helst. Eller dem, der lod en af de afrikanske flaskesamlere skambide af en hund, midt om natten på Nørrebro uden han havde gjort andet end at tale i telefon, mens han ventede på bussen. Eller dem der mod loven og bedre vidende tilbageholdt en gruppe afrikanske flaskesamlere, der havde søgt ly under et halvtag. Eller dem der for nylig gav en ung fyr et lag tæsk, uden han havde gjort noget andet end at have en blakket fortid. Eller den betjent (det påstod han i hvert fald, at han var) der i en debat tog parti for Nye Borgerlige og som coverbillede havde en flok unge fra Nørrebro, der råbte ved en demo. Ledsaget af en meget nedsættende tekst. Han fjernede det, da jeg spurgte, hvad hans chef ville syntes om, at han udstillede mindreårige på den måde. Jeg kendte nemlig nogle af dem – engagerede, passionerede, absolut ikke-voldelige unge mennesker, der deltog i en lovlig demo.

Sæt det gode eksempel. Forhold jer til virkeligheden. De ni stenkastere og de øvrige ballademagere har i den grad trådt ved siden af. Men ud fra omtalen og politikernes engagement skulle man tro, vi ikke havde andre problemer.

Kommentarer er lukket.