Kynisk kontanthjælp

Af Anne Lise Marstrand-Jørgensen 0

Kontanthjælpsreformerne folder sig ud og konsekvenserne tegner et forstemmende billede. Reformerne er udtænkt på Christiansborg. Eksperter med indblik i hvad fattigdom gør ved mennesker og ulighed gør ved et samfund har næppe været taget med på råd. Til gengæld må sagsbehandlerne agere fortrop i en ideologisk hær, de ikke nødvendigvis frivilligt har indskrevet sig i.

I en rundspørge blandt socialrådgivere, der arbejder med kontant- og/eller uddannelseshjælpssager angiver 81%, at kontanthjælpsloft og 225 timers reglen ikke virker, som redskab til at få aktivitetsparate i job. Konklusionen er klar: Kun dem der er i stand til at tage et job kan i nogle tilfælde have en vis effekt af de nye regler. I de øvrige tilfælde kan det forværre situationen.

End ikke systemets optimistsprog kan lave om på virkeligheden. De aktivitetsparate betegner den gruppe borgere, der er længst fra arbejdsmarkedet pga nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Psykiske sygdomme findes, personlighedsforstyrrelser, PTSD findes. Kroniske smerter findes, alvorlige sygdomme og eftervirkninger af alvorlig sygdomme findes. Nedslidning findes og selvom Joakim B Olsen og Liberal Alliance ikke mener, at ufaglærte med hårde fysiske jobs bliver mere nedslidte end akademikere gør, ved det fleste med en snert af jordforbindelse, at den udtalelse snarere er udtryk for politisk ønsketænkning end for realiteter.

Det er svært at få tildelt førtidspension. Det er rimeligt, at gøre sig umage med at indhente dokumentation. Mange berørte har i forvejen alenlange journaler, men alligevel kan man godt forsvare, at nye undersøgelser iværksættes, inden folk dømmes ude af arbejdsmarkedet. Ét år vil være til at forstå, to er at stramme den. Som det er nu skal folk gennem opslidende og ydmygende forløb, der kan vare i mange, mange år.

Beskæftigelsesministeriets hjemmeside findes en liste over tilbud til sårbare mennesker i ressourceforløb. På tryk lyder det fantastisk: Mentor, rådgivning og støtte fra psykolog/terapeut/coach, kurser i angsthåndtering, socialpædagogisk bistand, hjælp til boligproblemer, behandling for misbrug, fritidsaktiviteter og motion. Det bliver ikke bedre, det lyder som et spa-ophold i livet. Intet kunne være længere fra virkeligheden. Dem, der lider mest under de nye reformer er dem, der har det dårligst i forvejen. De bliver ikke pakket i af vat og bomuld af postuleret omsorgsfuldhed; ude i virkeligheden bliver de pisket til at bene rundt i udmattende hamsterhjul af meningsløse arbejdsprøvninger med jobs opfundet til lejligheden. Et ressourceforløb kan vare mellem et og fem år. Det er lang tid, hvis der ikke er nogen fremgang at spore. Skridt i den rigtige retning bør støttes, men elendighed er ikke altid brolagt med mirakler.

Kontanthjælpsreformernes sejrherrer er politikere, der mener, at mennesker må ofres for budgetter. Vi er et af de rigeste lande i verden, og hvis nogen klager, må de lære at sparke nedad. Men nej, det er ikke folks egen skyld. Nej, det er heller ikke flygtningenes. Eller de handicappedes. Eller indvandrernes. Eller muslimernes. Det er regeringens ansvar, og når deres fingre fægter i alle retninger skyldes det alene, at gerne de vil tage æren for velstand, men ikke ansvar for dem, der falder. Eftermælet bliver pinagtigt, men det er sikkert til at leve med, hvis man er kynisk nok og i øvrigt har sit på det tørre.

Kommentarer er lukket.