Magt, løgn, afmagt

Af Anne Lise Marstrand-Jørgensen 0

 

Danmark, du har mit hjerte og mest ved midsommertid. De lyse nætters sommertelt over dansegulvet, dagenes raslen med florlette skørter af hyld og hvidtjørn, bonderoser i silkedragt; bølgerne, blæsten, lysflimren gennem løv, pludselig varme, pludselig regn, dufte der eksploderer med hjertets slag. I skoven, på stranden, langs grøftekanterne findes den andægtige, vilde glæde. I byen det berusende liv, mennesker der gavmildt deler livets underlægningsmusik med os andre midt på Dronning Louises Bro, studenterne, kyssene, dansen, grill mellem boligblokke, plæneklippere, lyden af børn, der leger, duften af shawarma i min port på Nørrebro. Vi er atomer i samme beholder, vi danser, når temperaturen stiger, livet vender tilbage igen og igen og igen, når sommeren forløser vores længsel efter endeløse dage i sol. Og jordbærrene er kommet, de nye kartofler, friske ærter, kirsebær.

Som barn boede jeg ved en sø, dér var Sankt Hans den pureste magi. Farvede papirlanterner i træerne, fakler i plænen, papirbåde med fyrfadslys og bål på en ø midt i det blanke, mørke vand. Lettelsen ved at skolen var slut, følelsen af endeløs frihed.

For hvem elsker ikke frihed? Det gør dén, der har den og endnu mere den, der ikke har. Med tiden har friheden fået andre navne, møder med mennesker der er vokset op uden samme privilegier har ikke gjort den mindre sød. Selv i friheden findes skyggerne, naturligvis. Det gjorde de, hvor jeg voksede op, og det gør de andre steder. Få kilometer borte fra min barndoms villa voksede min nu tætteste ven op i en husvildebarak. Voksne, velstillede mennesker gik ind for at bevare revselsesretten, så de kunne blive ved med at give deres børn tæsk. Vold, misbrug, selvmord, overgreb, diskrimination. En af familiens gode venner var flygtet fra et diktatur langt borte i Afrika. I Danmark fandt han både berusende sikkerhed og mistænkeliggørelse i rigt mål.

Mennesker der udnytter andre mennesker findes alle vegne, lidelse og løgn kan ingen for alvor gardere sig mod. Så meget desto mere har vi brug for at værne om friheden, om demokratiet og de værdier vores land er bygget på. Frihed og lighed og det søster- og broderskab, der betyder at vi aldrig bør stille spørgsmålstegn ved, at alle er lige meget værd. At vi som værn mod, at mennesker af og til føler trang til diskriminerer andre, at vi nogle gange er bange og fordomsfulde og egoistiske, én gang for alle har besluttet at kernen i vores demokratiske samfund skal være frihedsrettigheder og retssikkerhed for alle. Især fordi mennesker ikke altid kan finde ud af det selv, skal vi være sikre på, at alle er lige for loven uanset herkomst, køn, seksuel orientering, alder, indtægt, hudfarve eller politisk orientering. At alle har rettigheder, at alle skal behandles med værdighed. I en ideel verden i det mindste. I den bedste af de verdener, som vores fantasi rækker til at finde på.

Og vi skal værne om trygheden. Vi skal ikke blive selvtilstrækkelige, selvgode eller arrogante. Vi skal ikke blive dovne og taget vores frihed for givet. Følelsen af magtesløshed over verdens tilstand er vi mange, der deler. På tværs af politiske skel. Og den angst der følger lige i hælene på magtesløsheden. For fremtiden, for vores kære og nære, for at de værdier vi tror på sættes over styr. Vi er ikke enige om, hvad vi skal være bange for, vi er heller ikke enige om kuren. Men vi må insistere på at stå fast under den samme paraply: At love skal følges, at mennesker skal forblive lige for loven, at diskrimination ikke må finde sted.

I dag var Inger Støjberg igen kaldt i samråd om sin ulovlige instruks om at adskille unge par på asylcentrene. Det handler ikke om politisk uenighed, men om hvorvidt en minister må lyve. Når de, som er sat til at værne om vores land og vores demokrati visionsløst navigerer efter afstumpede mavefornemmelser og laveste fællesnævner, bliver jeg vred og indigneret. Når det på en dag som i dag bliver tydeligt, at den der har magten og flertallet i ryggen kan bryde loven uden, det får konsekvenser, så mister jeg simpelthen modet. Så slår det revner i fundamentet. For nok er midsommeren dejlig og nok smager jordbærrene sødt hver eneste år, men hvad er skønheden andet end vemodig staffage, hvis vi ikke står vagt om vores værdier? Hvad er friheden værd, når den ædes op indefra af magthaveres overlagte løgn?

Støjberg så med sin ulovlige instruks stort på basale retsgarantier. Ministerpropaganda om ’barnebrude’ redder ingen unge kvinder i nød og giver ingen beskyttelse. Det gør lovgivningen til gengæld. Den mulighed eksisterede i forvejen, og det ved Støjberg udmærket godt. Lad os værne om retssikkerhed og respektere landets love. Og kræve at vores ministre gør det samme.

I dag er det Sankt Hans. En flig af barndommens magi svæver endnu over Nørrebro, når jeg lidt senere tager min yngste i hånden og finder et heksefrit bål på Blågårds Plads. Der er snobrød og musik og båltaler. Men der er også en forfærdelse og tunghed i mit sind, en følelse af mismod og afmagt og den snigende frygt for mine børns fremtid.

 

Kommentarer er lukket.